Tilpasset Freddie

Drøm eller mareridt

Maleriet ligner noget fra en drøm, og alting ser meget mærkeligt ud.

I midten af billedet er en dame i blå kjole – hendes hoved er meget stort.
Måske har hun fået hovedpine. Hun må have en hjælpende hånd for at holde hovedet. Hendes ansigt er ved at gå i stykker, og hun slår sprækker fra siden af munden. Damen har en saks i ryggen – har nogen eller noget gjort hende ondt?

Til venstre i billedet er der en person, der rækker tunge af det hele. Der er også en nøgen dame ovenpå et hus. Ved siden af står en lille mand på en stol. Han er meget fjern og langt væk.

Når der er problemer i en familie, er der mange ting, der kan være svære. Som på billedet kan man måske føle, at ens hoved er stort og tungt, og at man er ved at gå i stykker.

Kunstneren Wilhelm Freddie forsøger måske her at vise, at problemer kan få en familie til at opføre sig underligt.

Wilhelm Freddie, En families genvordigheder, 1940

SMK Foto/Jakob Skou-Hansen

Vil du besøge Statens Museum for Kunst? - Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50, 1307 København K
smk.dk