Foto – hør uddrag

Ingen lille lort

Du kender helt sikkert Astrid Lindgren. Hun var først og fremmest forfatter.
Hun elskede at fortælle historier for børn og voksne. Hun har blandt andet skrevet Pippi Langstrømpe, Brødrene Løvehjerte og Emil fra Lønneberg.

I historierne er børnene altid det vigtigste, men også dyrene og naturen har en særlig plads. Astrid Lindgren kæmpede for at ændre verden, så den blev et bedre sted at være. Det gjorde hun på flere måder. Hun holdt taler, hun skrev i avisen, og hun skrev breve til politikere, men de var ikke altid enige med hende.

På den måde kan man sige, at Astrid Lindgren var en aktivist. En aktivist er en person, der kæmper for en sag, og som forsøger at ændre verden med sine handlinger. Det kræver ofte mod.

Brænder du for en sag eller er der noget i din dagligdag, som du gerne vil ændre?

Kender du nogle aktivister?

Du kommer måske til at tænke på klimaaktivisten Greta Thunberg og hendes kamp for at stoppe den globale opvarmning?

Det kræver mod at sige sin mening. Men mod kan også komme til udtryk ved ikke at gøre eller sige som alle andre.

På KØN Museum for kønnenes kulturhistorie i Aarhus kan du frem til december 2022 se udstillingen #ingenlillelort om aktivisten Astrid Lindgren. Du kan dykke ned i temaer som mod, kønsroller, børns rettigheder, dyr og natur. Der er læring for både børn og voksne i Astrid Lindgrens verden. 

Vil du besøge KØN?
KØN Museum for kønnenes kulturhistorie, Domkirkepladsen 5, 8000 Aarhus

www.konmuseum.dk

Skoletjenesten

Foto: Kasper Heden